Responsiv hjemmeside design

Det responsive hjemmeside design er brugen af flydende layout, i stedet for at bruge fast bredde på en hjemmeside. Det vil gøre det nemmere, og bedre at se hjemmesiden på flere forskellige enheder, som smartphones, tablet og hvis man ser hjemmesiden over flere skærme.

På et tidspunkt i nær fremtid vil man ikke tale om responsiv hjemmeside design, men det er ikke fordi det responsive hjemmeside design ikke vil være aktuelt mere, men fordi det er forventet på mere eller mindre alle nye hjemmesider.

Grunden til man bruger det responsive hjemmeside design mere og mere, er den stigende brug af mobile enheder som smartphones og tablets. Brugen af disse enheder er steget markant i 2012 og vil fortsætte i 2013.

Et eksempel på en responsiv hjemmeside
www.gladcreative.dk

Du kan se hjemmesidens design tilpasser sig browser vinduets størrelse og tilpasser designet hvis du åbner siden på din smartphone eller tablet.

Fixed-position navigation på din hjemmeside

Fixed-position navigation gør det muligt, at have en hjemmeside eller webshops navigation fast samme sted på alle dine sider, så den altid er synlig for dine besøgende. Det kan være din hovedmenu, men det kan f.eks. også være links til dine sider på de sociale medier som facebook eller twitter. Det kan forbedre brugervenligheden og gøre det nemmere for besøgende at navigere rundt på din side, og give dem en bedre oplevelse.

Tendensen til at bruge den fixed-position navigation var fremme for få år siden, men så gik man væk fra det igen og så er det kommet frem igen her i 2012.
jQuery har gjort det muligt at lave denne type menu og navigation på din hjemmeside eller webshop, men man også lave den fixed-position navigation uden javascript, så skal man bare bruge avanceret CSS for at få lavet den faste navigationsbar.

Et eksempel på en hjemmeside med fixed-position navigation
www.azimut-yachts.dk

Du kan se hjemmesidens menu i top og bund er fast lige meget hvilken side du går ind på og selvom du scroller på siderne bliver menuen samme sted som den startede.

Fokus på det simple hjemmeside design

Det ultimative mål med en hjemmeside eller webshop er, at få dine besøgende fra punkt A til B så hurtigt og effektivt som muligt. Derfor har der i 2012 været fokus på simple design af hjemmesider og webshops. Ved at lave det simple hjemmeside design, gør man det nemmere for ens besøgende/kunder at navigere rundt på éns hjemmeside eller webshop. Det vil give den besøgende en bedre oplevelse, og kan i sidste sikre at man får salget i hus. En rodet hjemmeside eller webshop kan gøre en besøgende forvirret, og det kan betyde, at den besøgende vil søge sine oplysninger et andet sted, eller foretage sit køb i en anden webshop.

Typografi

Typografien har udviklet sig de seneste år og i 2012 blev brugen af Cufón teknikken mere udbredt. Teknikken gør det muligt at håndtere næsten alle specialtegn i alle de gængse browsere. Det er også nemt at bruge CSS-styles på dine fonte, og igen så virker det ens i alle browsere.

Der er dog også nogle ulemper ved at bruge Cufón teknikken. Da Cufón teknikken er sat sammen af javascript, Vector Mark-up Language og HTML5’s Canvas, kan man ikke kopiere teksten til en anden side eller chatvindue. Det er på en side godt, da man så ikke kan kopiere ens indhold så let, men det kan gøre det svært at bruge noget af ens indhold på siden. En anden ulempe er ydelsen når man bruger Cufón teknikken, teknikken bruger for mange ressourcer, derfor anbefales det at man kun bruger den på overskrifter og ikke hele tekster.

Har du spørgsmål til hvordan vi kan hjælpe og give dig en forretningsmæssig fordel gennem de trends der har været i det foregående år, er du velkommen til at kontakte os.