Vi vil gerne sige tak for et godt møde forrige tirsdag, det var dejligt at se så mange fremmødte. Vi håber at mødet var inspirerende og at alle blev lidt klogere på nogle af de muligheder internettet byder på. Aftenens program overskrift var: ”Få mere salg ud af dit website”.
Mødet startede kl. 18.00 med aftensmad fra Mia Reesen Catering. Jacob Glad, fra Bilcentret Peer Glad A/S bød velkommen og fortalte kort om firmaet Glad Creative og aftenens program.

Steen Olsen fortæller om SEO

Første foredragsholder var Steen fra SoAlive.dk. Steen har arbejdet med internettet siden 1990erne, og som selvstændig indenfor internetverdenen siden 2003. Han har drevet traditionelt webbureau i flere år, udviklet komplekse shop- og CMS systemer fra bunden, optimeret SEO på mange forskellige former for hjemmesider, udviklet og drevet portal indenfor banksektoren, med 27 banker som faste kunder m.v. Han bliver desuden ofte brugt som foredragsholder, mentor og sparringspartner. Steen fortalte om effektiv online markedsføring. Hvordan man får mange og målrettede besøgende på sin hjemmeside eller webshop med enkle tiltag. En af de afgørende parametre er at optimere sin hjemmeside eller webshop’s SEO, det vil bl.a. sige at man vælger at fokusere på de rigtige søgeord og det rigtige content , så man i Google kan blive placeret så høj som muligt på listen. Søgeord er ikke bare søgeord. Det er vigtigt at de er målrettet hjemmesiden eller webshop’ens målgruppe.

Nyhedsbrev – Effektivt og målbart

Efter Steen Olsen’s oplæg holdte Sinisa fra Glad Creative et oplæg om mulighederne ved nyhedsbrev og målrettet annoncering via Facebook. Nyhedsbrev er en af de mest omkostningseffektive og målbare direct marketing værktøjer. Nyhedsbrev giver direkte adgang til kunder og kundeemner. De giver mulighed for segmentering og målrettet henvendelse og genererer trafik til hjemmeside/butik/events mm. Hos Glad Creative benytter vi gratis programmet Mailchimp, som giver mulighed for professionelt designede nyhedsbrevs og efterfølgende målinger, så næste nyhedsbrev kan blive endnu bedre og målrettes målgruppen endnu mere.

Brug Facebook som målrettet annoncering

Sociale medier bruges i dag af rigtig mange, både privat men også virksomheder bruger i dag sociale medier, og især Facebook, som en del af deres markedsføring. Facebook blev startet i 2005 og har i dag over 1 milliard brugere | 600 millioner aktive. Alle aldersgrupper bruger sociale medier – ikke kun de unge! Virksomheder kan bruge Facebook fordi de tilbyder de mest målrettede annonceringsmuligheder. Der er mulighed for at skabe sociale relationer til kunder og via Facebook kan man påvirke hjemmesider og webshops placeringer på søgemaskiner.
Vi regner med at afholde endnu et fyraftensmøde i slutningen af februar eller i starten af marts. Invitationer vil blive sendt ud til folk der er tilmeldt vores nyhedsbrev. Ellers vil der også blive annonceret for arrangementet i Kalundborg Nyt.

Har du spørgsmål til hvordan vi kan hjælpe og give dig en forretningsmæssig fordel, er du velkommen til at kontakte os.