Tit og ofte når man modtager et nyhedsbrev, er det typisk baseret på en masse nye tilbud på afsenderens produkter. Det fungerer som sådan også fint og vil sikkert trække læsernes opmærksomhed, men der er mange muligheder for at udvide og forbedre dit nyhedsbrev, så det bliver til mere end bare tilbud på tilbud.

Educational marketing i dit nyhedsbrev

En af de metoder man kan bruge i sin e-mail markedsføring hedder ”Educational marketing”. Skal man oversætte det til dansk betyder det at ”uddanne dine kunder til at forstå behovet for det, du sælger”.

Ved brug af Educational marketing fortæller man kunderne/læserne om, hvordan de har et behov, som de ikke selv havde regnet med. Det kan også være alternativ brug af produkterne, som læseren/kunden ikke selv ville have troet mulig. Længere nede i blog indlægget fortæller vi om en case, en webshop der sælger designertøj. De har gjort det relevant for kunden at købe forårstøj, selvom det stadig er vinter og koldt udenfor. Se mere om casen længere nede.

Det er en metode, som danske hjemmesider og webshops skal til at bruge noget mere i deres nyhedsbreve, hvis ikke de skal tabe kunderne til udenlandske hjemmesider og webshops. Metoden er mere udbredt i udlandet, og den trækker flere kunder, end det sædvanlige nyhedsbrev med tilbud på tilbud.

Case: Net-a-porter – Nyhedsbrev

Den engelske webshop der sælger designertøj udsendte primo januar 2013 dette nyhedbrev. De sælger korte nederdele, åbne stilletter og små forårsfrakker. Det er der ikke mange der vil købe i januar måned, når det er så koldt som det er. Den måde Net-a-porter har valgt at bruge Educational marketing er ved at ”uddanne” og inspirere deres læsere/kunder i, hvordan de nemt og elegant kan anvende deres forårsvarer allerede nu her i januar.

Det er vigtigt at Net-a-porter får gjort deres produkter aktuelle, som nyhedsbrevet bliver sendt ud. Der er ingen der gemmer dit nyhedsbrev, for at købe de produkter du tilbyder senere. Det gælder indenfor alle brancher og typer produkter.

Tjek om dit nyhedsbrev sælger her og nu

For at kunne tjekke om dit nyhedsbrev sælger her og nu, er du nødt til at sætte dig ind i læserens/kundens sted. Kan du selv se pointen i det nyhedsbrev, du har sendt ud, og er der en pointe i at købe dine varer nu og her. Det skal fremgå meget klart og tydeligt, for dig før du kan regne med, at det også vil gøre det for en læser/kunde. Er det ikke tydeligt, skal du tænke over, hvordan du kan ”uddanne” dine læsere/kunder til, at det er vigtigt for dem nu og her. Du kan gøre som Net-a-porter og komme med inspiration, så det bliver relevant for kunden.

Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe og give dig en forretningsmæssig fordel ved at uddanne dine kunder gennem dit nyhedsbrev, er du velkommen til at kontakte os.